onsdag den 28. december 2011

Joint venture

Det er mig er udsøgt glæde at kunne annoncere, at jeg her på bloggen har indgået et samarbejde med en af landets mest vidende fiskere og fluebindere - Torben Thinggaard.
En mand, der lever og ånder for sin metier, og som til stadighed forsøger at forfine sine fluebindingsteknikker og raffinere det æstetiske og funktionelle samspil mellem fjer, hår, flash og krog. Selvom fluebindingen altid indebærer et element af hygge, vil det for Torben altid være med praktisk fiskeri for øje. Han holder sig heller aldrig tilbage for at øse af sin enorme viden på området til stor gavn for den, der lytter - så her er virkelig noget at lære.  
At han samtidig er en meget nær ven, gør kun glæden større - velkommen på bloggen Torben! 
I den kommende tid vil siden løbende blive udvidet med forskellige indholdselementer bla. nye fluer, binde- og affiskningsteknikker, materialevalg og anbefalinger mv.
Læg derfor i den kommende tid, om ikke hovedet, så ihvertfald øjnene på bloggen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar