Vi skriver mandag d. 2. januar, og det blæser heftigt udenfor. Ligger halvsløj i min elevationsseng og ser Jan Erik Grandbos fremragende instruktionsfilm Mine bedste kasteteknikker, mens jeg nipper til min varme the. Jeg lider af akut fiskefeber.
Ud af øjenkrogen skimter jeg liggende på gulvet ved siden af sengen ikke min godnat-bamse men min kære Zpey Infinity 12,6" #7/8.
En halv time senere står jeg nede på den lokale hundetræningsplads og kaster efter græstotter. En vis svensk troldmand hævdede engang, at vind i virkeligheden ikke er noget problem for fluefiskeren - det er blot et spørgsmål om psykologi! Der er meget psykologi på hundetræningspladsen idag...
De fleste af Granbos kasteteknikker vedrører underhåndskast, der kræver, at forfanget hægter i vandoverfladen for at skabe den passende friktion til, at stangen kan lades med energi og linen frembyde den berømte D-bue, inden fremkastet. Men en græsplæne er ikke lavet af vand, selvom det har stået ned i stænger det meste af natten, så jeg må holde mig til overhåndskastet.
Og det er nu ikke så værst endda. Overhåndskastet har af en eller anden grund stået i skyggen af underhåndskast et stykke tid, selvom der jo er mange fordele gemt heri; mindre støj i vandet, da linen ikke skal hæfte, inden fremkastet. Desuden opviser overhåndskastet ikke sjældent længere og også mere præcise kast. Forudsætningen er naturligvis, at der er tilstrækkeligt med plads til bagkastet.
Og det er der hernede på græsplænen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar