Om forholdet mellem årsager og virkninger kan der føres lange og dybe diskussioner, men at det netop kunne være nævnte iltmangel, der var skyld i de strøtanker, der efterfølgende - og tilsyneladende ganske vilkårligt - gjorde deres ind- og udtog af min underafkølede bevidsthed, synes oplagt.
Denne på en og samme tid staccatoagtige stream of consciousness, hvor lyse indfald blandes med ideer fra tankekammerets skammekrog - men hvor det aldrig er helt klart hvilke, der hører hjemme hvor - har jeg efterfølgende forsøgt at kondensere til stikordsform:
Frost, flue, fisk, frost, frost, fryser, Zpey, frost, flourcarbon, 8kg, Skarrild, måske 9, måske 6, seks, sex, fryser, det er koldt, min hue, min hue, et kongerige for min hue, snue og flue flue flue... lige lovlig koldt, lovlig eller ulovlig, med svovl i, en svovlstik og en lille pige, der brænder og brænder, indeni, her er der varme, tanker om forår og laks, og fluer der duer, med hud og hår, fluer der varmer, varmer, varmer... gi mig varme.
Når man sådan går og har det koldt, selvom man er iklædt landets tykkeste dunjakke, fleecehue, mormors hjemmestrikkede vanter og nybagte termobukser, kan det kun skyldes, at man har glemt én ting:
Thinggaards version af den legendariske Uldsok, her iklædt rør og tyngende tophue, læner sig op ad Pat Currys irske reje, hvor det længste hackle, som det personbøjede verbum i tyske bisætninger, placeres bagerst.
Nice
SvarSlet